Hvem er Dines Bogø?......Webmaster: Dines Bogø
|
... Dines Bogø ... | Generelt: DB |
Lidt fra årene 1966-1968
Når man nu var blandt de "heldige", der skulle være soldat i 1966-67, kunne man jo lige så godt vælge det rigtige regiment.
Livgarden fristede ikke, da jeg ville komme i den mindste bataljon (175-180 cm).
Men Sjællandske Telegrafregiment indkaldte nye pr. 1. marts 1966. "Helt tilfældigt" sluttede min grunduddaannelse som bankassistent den 28. februar 1966.
1968. Høvelte Kaserne. Gult markerer bygningerne, hvor de første fire måneder blev tilbragt. Rødt markerer lokalerne, hvor der blev undervist i "Morse".
Høvelte Kaserne lå heller ikke længere væk fra Dragør end transport i bil kunne klares på under 1 time.
Man kunne også tage med damptoget til Hovedbanegården og der skifte til linie 30/33 til Dragør. Ikke alle tog stoppede ved Høvelte trinbræt
Det var dengang, der var "rigtige" soldater. Vi sov med åbne vinduer og måtte banke isen af tæpperne, inden vi kunne hoppe ned fra køjesengene på 12-mand-stuen.
Man brugte ikke dyner dengang og ingen spurgte om man ville bo på et værelser, hvor der boede andre.
Rekrut 718.415
I begyndelsen af de første fire måneder blev de indkaldte efter nogle prøver udtaget til fagområder:
Fjenskriveroperatør.
Radiooperatør.
Telefonoperatør.
Telefonmast- og kabeloperatør.
Jeg blev udtaget til at få en uddannelse som radiooperatør. Det foregik i nogle lokaler på selve kasernen, hvor Kaptajn Mogens Falk underviste (1951-1992).
Sjældent har man oplevet så positiv en lærer, der fik sine elever til at elske undervisningen. Alle satte en ære i at aflytte og sende morsesignaler så perfekt og hurtigt som overhovedet muligt.
Alle skulle kunne sende og modtaget 60 tegn pr. minut og de fleste af os lå et godt stykke over det krævede.
1962. Postkort. En af kasernegårdene i Telegrafkasernen.
Pr. 1. juli 1966 var næste stop. Udstationering. Med lidt "held" blev telegrafist 718.415 tildelt udstationering på kasernen i Roskilde.
1956. Roskilde Kaserne. PSKT Roskilde havde signalkontorer i kælderen under bygningen bag Hovedvagten. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).
Den officielle betegnelse var PSKT Roskilde. "Permanent Signal Kontor Tjeneste Roskilde". Jeg startede i stor stil i radiorummet med at betjene telegrafnøglen. Som reserve kunne man bruge tale.
Hvorfor bruger man dog ikke altid tale? Morsesignaler opfanges bedre end tale mellem alle de forstyrrende signaler man hører på kortbølge m.v.
Problem med Station "XPP6 - Hærradio Roskilde"
Vi lavede øvelsestelegrammer bl.a. til "XPP0", hovedkvarteret i København.
1966. Hærradio Roskilde. Lokalet, der ikke mere var i brug, blev brugt 20. december 1966, da PSKT holdt julefrokost. (Arkiv: DB).
Signalkontoret lå i en forstærket kælder i en større bygning. Infirmeriets oversygeplejerske havde sin lejlighed i samme bygning. Vores store kortbølgeantenne var placeret under taget ved siden af oversygeplejerskens nyinstallerede TV-antenne.
Oversygeplajersken havde fået Tv, så hun kunne se Statsradiofoniens udsendelser. Helst en transmission fra en gudstjeneste.
Enhver har allerede gættet uden "Den store Ledvogtereksamen", at når vi tastede morsenøglen, så hoppede hendes billede på Tv-skærmen i takt med morsningen.
Problemet løses
Der kom hurtigt et telegram fra København til Hærradio Roskilde. "Radiostation XPP6 er nedlagt og må kun anvendes i tilfælde af Nato-alarmering".
Oversygeplejerskens fjernsyn var højere prioriteret end rigets sikkerhed.
Telegrafist Bogø 718.415 blev overflyttet til "Hærcentral Roskilde". Samme kælder, men i et andet lokale. Nu var vagttjenste: 8 timer vagt (man måtte sove om natten). 8 timer fri. 8 timer i beredskab med mødepligt inden for 30 minutter.
Hvordan kan man legalt sove, når man er telefonvagt? Når en klap på et af centralbordene faldt, ringede en klokke, der sad lige over de 4 stole, man sov på. Vi havde en god luftmadrass, 4 stole er en glimrende soveplads. Klokken, der teknisk gik under betegnelsen kobjælde, var meget stor. Den kunne man ikke sove fra.
1966-67. Hærcentral Roskilde. Det store centralbord med 4 KTAS-linier og mulighed for omstlling til samtlige telefoner på kasernen. Fra det lille centralbord kunne man uden om KTAS-nettet komme direkte i kontakt med andre kaserner og forlægninger. Der var også ledninger til øvelsespladser, samt forbindelse til ikke kendte lokaliteter, der blev bemandet ved alarm. (Arkiv: DB).
Danmarks mest betydningsfulde soldat
Hvis fjenden kom? Det var dengang "De røde, Kommunisterne fra Sovjet eller deres vasalstater". Så ville en klap falde og en stemme i telefonen ville sige "Alarm. Vagthavende 1. Brigade". Jeg ville stille samtalen til lokal 324 og "Nato i Danmark" var dermed alarmeret.
At vi kun havde 1. Brigade vidste alle. Brigade nr. 2 og 3 eksisterede kun i første omgang på papiret.
22. maj 2015. Roskilde Kaserne. Tv: PSKT lå i kælderen med indgang i den østlige opgang. Midt: Nødudgang via en luge i den vestlige opgang. Th: Ved siden af bygningen lå Hovedvagten, hvor der var cykelparkering til alle de cykler, der blev brugt primært mellem kasernen og jernbanestationen. (Fotos: DB)
Samtidig indløb alarmen til fjernskrivervagten, der ikke måtte sove, men som regel gjorde det alligevel. Fjernskriveren der startede med den krypterede meddelelse larmede og rystede. Havde man anbragt et metalaksebæger korrekt på maskinen, faldt dette askebæger på gulvet med et brag.
Inspektionsofficereren, en oberstløjtnant med tilnavnet "Snigende paksæk" bemærkede altid, at han var overrasket over de stadig flere mærker i gulvet ved fjernskriverne!
Han havde sin egne nøgle til "bunkeren", men en teknisk kyndig soldat havde for en del år tilbage installeret en lille kontakt i nøglehullet, der tændte en alarm i miderste operationsrum, som ikke kunne høres ved indgangen.
Når der var "Nato-alarm" var hær, flåde, luftvåben, hjemmeværn m.v. i højeste alarm i 24 timer. Alt mandskab i beredskab skulle stille inden for 30 minuttter.
16 timer fri i døgnet
Sommeren 1966. 718.415 i udgangsuniform model-62. (Fotoarkiv: DB)
Da jeg hver dag havde fri 16 timer og sovet 6-8 timer (som regel det meste af natten) blev jeg tilbudt, at jeg kunne arbejde i Privatbanken, hvor jeg var ansat i det civile liv.
I bankens interne Depotafdeling i Børsgade 4 / Slotsholmsgade 10 manglede man en mand. Jeg havde beregnet, at jeg kunne køre fra København til Roskilde på ca. 30 minutter, men ikke kunne nå at klæde om til uniform (model 44 eller 62).
Derfor var jeg iført uniform, når jeg arbejdede i kælderen i Depotafdelingen. Opgaven bestod i, at klippe bundter af kuponer på en meget stor maskine. Af sikkerhedsmæsige grunde skulle man være to, da den del af kælderen også var aflåst udefra.
Privatbankens Detpotafdeling lå i dybe kældre på "bagsiden" ud mod Slotholmsgade.)
Min kollega (jeg var 22 år) var en ældre frøken på ca. 32 år. Omtalt, som lidt aparte (nogen sagde bindegal), men hun var sød og rar og jeg led ikke overlast.
Når vi sammen kom ind i kantinen, hørte jeg i starten et par bemærkninger om, at det var godt, at hun nu var sat under bevogtning. Jeg var ikke bevæbnet, men iført uniform med støvler. Spade, hjelm, gevær model-50 m.v. lå i Roskilde.
I bunkeren
På Roskilde kaserne lå der andre styrker, som vi betjente med telegrammer og telefonforbindelser. Skulle et telegram udbringes havde vi folk til det. Man tilkaldte en soldat fra Hovedvagten, der skulle hente telegrammet og bringe det til modtageren.
Vi havde direkte ledning til FLD534, en Nike-raketbase ved Tune. Mandskabet havde kaserne i Roskilde. Flere kompagnier fra Sjællandske Livregiment lå også på kasernen. Militæret havde deres egne direkte linier mellem forlægningerne. Ud over det havde Roskilde Hærcentral 4 direkte KTAS-linier.
Man kunne hverken ringe ind eller ud uden om Centralbordet. Når en ansat på kasernen bad om en linje, skulle vi spørge om det var tjenstligt eller privat.
Af og til afprøvede vi nødstrømanlægget. Vi startede en VW-motor, der kunne genere el til hele kommandocentralen. I dag var det blevet stoppet af arbejdstilsynet, da det larmede og det lugtede i hele kælderen.
I julen 1966 gik det livligt for sig i "kælderbunkeren". Overfenrikken og sergenterne havde inviteret nogle imødekommende damer med til julefrokost. Damerne havde forskellige opgaver med tøjvask og rengøring rundt omkring på kontorer.
Tjenesten ved centralbordet og fjernskriverne skiftede vi til at passe under julefrokosten.
Tilbage til det civile liv
Ult. april 1967 med få timer til hjemsendelse og Hotel Park, Rhodos By på bryllupsrejse maj 1967. (Arkiv: DB)
Hvad lærte man så i de 14 måneder? Morsealfabetet og det vigtigste af alt, at sige "Javel" uden at stille spørgsmål.
Pr. 1. maj 1967 var jeg civilist med pligt til at møde på Slangerup Trinbræt ved alarmering, hvis kommunisterne kom.
Få dage efter blev Lene og jeg gift. Selvfølgelig sagde jeg "Ja/Javel" i kirken og til alt det andet, der var planlagt: Bryllupsrejse, bolig, møbler m.v.