Bogø - øen mellem Sjælland, Falster og Møn
ESSO-TANKEN
Esso-tanken, Bogø Hovedgade 115 ca. 1958. Indehaveren havde på gavlen af Sprøjtehuset på den modsatte side af gaden fået malet et kort over Bogø og omliggende øer. Foto af gavlmaleri ca. 1967. (Fotos udlånt af Mia Gerdrup).
HUSGAVLE MED KORT OVER BOGØ / SPRØJTEHUSET
Esso-tanken er nedrevet og erstattet af nyere hus.
Senere blev der malet flere version af kort over Bogø på samme sydgavl af det gamle Sprøjtehus.
Gavlen på Sprøjtehuset er udsmykket af Gunnar Wilkkie, Villy Petesen, Karin Mølgaard og Lotte Hilden (der ses 2016). (Kilde: Bogø År 2000 - 100 års handel og håndværk på Bogø 1900-2000).
Dines Bogø i Hovedgaden foran "Kort over Bogø" i 1985. Samme gavl med nyt kort i 2009 og 2016
Tv. Gavlen august 2009 via GoogleMap. Sprøjtehusets Venner vedligeholder ejendommen. Th. Kortet på gavlen er malet af den lokale kunstner Lotte Hilden.
ØEN: BOGØ
Syd for Sjælland ligger øen Bogø, "opkaldt efter en indbygger i Dragør" (teoretisk kan det være omvendt)!
Fra øen er der dæmninger til Møn og Farø (Sjælland). Tidligere var der færgeforbindelse hele året til Stubbekøbing.
Gammelby og Nyby kaldes nu Bogø By.
Der er kostskole, navigationsskole og på øen lå den fabrik, der startede med at fremstille "Bogø Chokolade".
I.flg. mindebogen "Befriet - efter 5 års besættelse" af Harly Foged, der udkom maj 2005, var S/S Bogø en dansk kuldamper, der blev torpederet af en tysk u-båd i Nordsøen den 17. december 1939.
NIELSEN - BOGØ
Karen Rasmusdatter var fra 1841 til sin død i 1856 pige i huset hos Cecilie Raffn, Bagerstræde (nuværende Bagergade 5), Stubbekøbing. Cecillie Raffn var enke efter sognepræsten på Bogø.
Den 1. juni 1849 fødte Karen Rasmusdatter (36 år gammel) en søn, der få dage efter blev døbt Rasmus Peter Nielsen.
Faderen Søren Jensen Nielsen var bødkersvend fra København. Han havde i perioden 20. juni 1848 til 11. oktober 1848 arbejdet i Stubbekøbing for bødkermester Sødring, Søndergade 7 (meget tæt på Bagerstræde, hvor Karen Rasmusdatter boede).
Søren Jensen Nielsen nåede dog aldrig at få at vide, at han var blevet far, da han var blevet indkaldt til militærtjeneste i Sønderjylland, hvorunder han døde den 30. juni 1849 i Vollerup By nær Sønderborg (begravet Ulkebøl Kirkegård).
Først året efter fik Karen Rasmusdatter underretning om dødsfaldet, da hun skrev til Krigsministeriet. Karen Rasmusdatter døde 1856 under et besøg på Bogø.
1904. NAVNEÆNDRING
Det bliver billigere at foretage navneændring.
I maj 1903 besluttede justitsminister Peter Alberti at det skulle være nemt og billigt at erhverve et efternavn. Landets borgmestre, by- og herredesfogeder og overpræsidenten i København skulle have mandat til at udstede navnebeviser.
Den 22. april 1904 underskrev Christian IX Albertis lovforslag og Danmark fik dermed sin første navneforandringslov.
Sammen med loven blev der udarbejdet en negativliste over forbeholdte navne, som dermed ikke kunne erhverves. Alle, der ønskede at forbeholde sig sit efternavn skulle meddele dette til Justitsministeriet inden juli 1905. I alt blev der anmeldt 7.391 navne. Listen blev siden udvidet mange gange frem til 1987, hvor den til sidst indeholdt 69.000 forbeholdte navne.
Desuden fredede Justitsministeriet ca. 500 navne, “der har været båret af personer, der har gjort sig fortjente af Fædrelandet.” Dermed forhindrede man at ædle navne som Absalon, Bissen og Tordenskjold blev besudlet af almindelige borgere.
Navneforandringsloven var kun tiltænkt en 10-årig overgangsperiode. Tanken var, at rigtig mange mennesker i løbet af få år skulle ændre deres efternavne, så antallet af folk med sen-efternavne hurtigt ville blive reduceret. Det viste sig dog at Hansen og Jensen var ret ligeglade med udsigten til at kunne få flotte, forkromede efternavne, og frem til 1915 blev der kun udstedt ca. 6.000 navnebeviser, som omfattede ca. 20.000 personer.
I 1916 besluttede man at forlænge ordningen i yderligere 5 år, derefter i yderligere 10 år og igen i 10 år. I 1940 besluttede man at forlænge loven “indtil videre.” Fra 1916 til 1940 udstedtes knapt 10.000 navnebeviser.
EMILIA ANDERSSON
Rasmus Peter Nielsen kom i pleje hos en gårdejerfamilie på Bogø. Han blev skibsfører, og i 1882 flyttede han permanent til København, hvor han blev værtshusholder i Lille Strandstræde ved Nyhavn. Han blev kendt som "Nielsen fra Bogø".
Hans enke Emilia Amanda (født Andersson i Lund, Sverige), søgte i 1905 justitsminister Peter Alberti om, at måtte ændre efternavn for sig og sine børn til "Nielsen Bogø".
Amanda og Rasmus havde 7 børn.
Sønnen Carl Edvard Nielsen Bogø er morfar til undertegenede. En anden af Amanda og Rasmus sønner blev senere kendt som marinemaleren Christian Bogø.
HANSEN - NIELSEN - KNUDSEN - BOGØ
Der eksisterer 3 familier med efternavnet Bogø. Oprindelig Hansen, Nielsen og Knudsen.
Familien Hansen er den største, og der bor en del "Hansen Bogø" på øen.
Familien Knudsen er den mindste af de 3 familier. Familien Knudsen fik også navnet Bogø efter ansøgning i 1905 til justitsminister Alberti.
Desuden er der flere familier med navnet Bågø, Baagø og Baagøe, der har en vis tilknytning til øen af samme navn i Lillebælt.
